Minifestival - fortsat



Minifestival 1 - intentionen...

På baggrund af bålaktiviteter ved udelivstur i Stevninghus ønsker jeg at afvikle en aktivitet omhandlende socialt samvær i forbindelse med madlavning over åben ild. Målgruppen er voksne udviklingshæmmede med begrænsede sociale ressourcer.

Det didaktiske perspektiv lægger sig op ad Mygind (2005) der konkluderer at "...børn udvider og ændrer deres relationer når undervisningens kontekst ændres" Endvidere konstaterer Mygind at udeskoleundervisning medfører en dybere relation ikke blot børnene i mellem men også mellem lærer og barn. Det er min påstand at denne evidens for børneområdet også kan appliceres på social/special i dette tilfælde, da borgernes kognitive og emotionelle udviklingsniveau ligger mellem 5 - 10 år og dermed meget lig børns... Der foreligger ikke meget forskning omkring udeliv/social og specialpædagogik, men Christensen (2013) angiver på baggrund at af analysearbejde af 48 studier at

"Der foreligger en videnskabelig bevisførelse for, at friluftsliv kan medføre positive terapeutiske/pædagogiske forandringer og effekter i forhold til 3 overordnede aspekter: Intrapersonelle, interpersonelle, samt kropslige."

Målet for aktiviteten er altså i første omgang at tilbyde et rum, nemlig uderummet centreret omkring ildstedet, hvor social samvær kan foregå. Ifølge "natur og udeliv" side 59, er kombinationen af flere forskellige vidensformer i processen befordrende for at læring/viden lagres i langtidshukommelsen. Det er ikke intentionen at de deltagende skal have et decideret læringsmål i katalogisk forstand, men jeg indtænker følgende vidensformer i mine refleksioner:

1) Analog viden - Hvordan dufter forskellige grene når de brænder? Hvordan føles røgen i øjnene?

2) Kropslig viden - At snitte sin egen pind til madlavningen" - flække brænde, bære brænde. Hvordan føles ilden når det blæser, når det er stille - når man sidder tæt på og længere væk?

3) Dialogisk viden - Borgere ved allerede meget om naturen og dyrene - vores fællesskab omkring madlavningen kan ændre både mit og deres syn på verden. At lære af hinanden. At opnå nye og større forståelser via hinanden.

Evaluering : Lykkedes det at skabe et konflikfrit uderum, hvor alle kunne deltage på deres præmisser? Lykkedes det at inddrage borgerne i aktiviteterne omkring optænding/madlavning.

Giver borgerne udtryk for begejstring over aktiviteten? Hvordan opleves de intra -interpersonelle relationer - ændrede de sig?

Vinterens oversvømmelse af biotopen.

Vinterens oversvømmelse af biotopen.

Den meget våde vinter fik vandstanden i åen til at stige voldsomt. Denne video er taget da vandet var på sit højeste, mere end en meter over normal vandstand. Folk langs åen er forberedt på dette tilbagevendende fænomen der ikke bliver oplevet som et problem. Engene langs åen, herunder også biotopen, henligger som "våde enge" altså jord der afvander åen når åen flommer. I vore dage er sådanne biotoper næsten forsvundet grundet landbrugets intensive drift, herunder dræning af engjord langs vandløb. Netop grundet denne noget tvivlsomme måde at tænke at landbrug, skæres der hvert år tænder i landbokredse når oversvømmelserne skyller hen over agerjord - men agerjorden burde aldrig have været der til at begynde med. Istedet agiteres der for at den rette løsning er opgravning af åerne og udretning af vandløbene. Større vandgennemføring større afvanding er tanken. Bæredygtigt landbrug og den forhenværende fødevareminister Eva Kjær Hansen skrev sammen den seneste landbrugsreform og sikrede herved at de danske vandløbs fremtid ser dyster ud. De skader på den lokale fauna og flora en opgravning af en å vil have er uoverskuelige, alt liv i vandløbet vil blive nulstillet. Samtidig ville en sådan opgravning blot føre endnu mere vand til de områder der ligger langs udmundinger af vandløb - den øgede vandmængde skal jo havne et sted. 

Ormehold

Dyrehold - en ormegård.

Ormegården

Lindorme, Midgaardsorme,- ja ormen var allerede kendt som et kraftfuldt og magisk dyr helt tilbage i vikingetiden. Beslægtet med dragen i datidens mytologi, indtog den en helt central rolle i hedningernes (eller asatroende) verdensopfattelse.

Når man så drister sig til at google “ormen” på nutidens internet, bliver man overrasket over hvor få centimeter spalteplads ormen får. Involdesorm og børneorm har folk jo nok en vis interesse i men den orm denne lille skrivelse skal handle om, nemlig regnormen, bader sig bestemt ikke i  blitzlys.

Hvordan kan det nu mon være at den hin så centrale orm, med ét er degraderet til sekundastof på støvede sites lavet af nørdede zoologer? I alle tilfælde er den interessant i fald man, som jeg, er ivrig medefisker - en ormegård sikrer en rigelig og konstant forsyning af orm, også om vinteren når frosten er gået i jorden. Fisketuren er reddet...

Ormegården opbygning.

Ormegården er meget let at anlægge - en plastbeholder som for eksempel en balje - fyldes skiftevis med lag af visne blade og jord. Det er vigtigt at bladene er visne og ikke friske, da forrådnelsesprocessen afgiver så meget varme at ormene risikerer at dø. Samtidig er det tilrådeligt at anvende blade fra frugttræer, da de omsættes hurtigere end andet løv.

Baljen placeres absolut frostfrit - gerne i garagen eller lign. ormene tåler ikke frost når de ikke kan søge dybere ned i gangene. Ormegården bør holdes fugtig men ikke våd - det er vigtigt at lave afvandingshuller i bunden hvis den står udenfor så ormene ikke drukner og er den alligevel blevet overvandet kan man med fordel stikke en håndfuld tomme køkkenrullerør ned i kulen for at skabe øget afdampning.

Så er der blot tilbage at tilsætte sine orm - der er 2 måder at klare den på; den besværlige og den lette. Den første handler naturligvis om spaden - finder man et sted med mange orm kan man naturligvis hurtigt grave en mængde orm, men det er slidsom og krævende for ryggen. Den lette måde er at lyse ormene på græsplænen om natten... Der kommer ormene nemlig op til jordoverfladen for at parre sig, særligt på lune våde aftener er der gang i amorinerne og der kan ligge op til 200 orm per kvadratmeter. Forestiller man sig at det så blot drejer sig om at samle dem op i lommelygtens skær, bliver man klogere... Ormene ligger med haleenden nede i hullet og kan på et splitsekund trække sig tilbage i gangen hvis den skræmmes - og den gør den meget meget nemt... Man kan med fordel anvende en lommelygte med lidt flade batterier så lyset ikke er for skarpt. Samtidig må man tillære sig at gå med meget forsigtige skridt og tilegne sig den rette teknik når man "snupper den" følgende video viser hvordan man lettest griber den - det er afgørende at gribe den i hovedenden, da den ellers 99 ud 100 gange smutter i fingrene. Kvaliteten er lidt dårlig qua nattemørket...

lysning af orm om natten.

På denne måde indsamler man let hundredevis af orm på en enkelt nat.

Løbende skal ormegården tilføres næring i form af blade fra frugttræer. Man kan også kompostere vegetabilsk køkkenaffald i ormekulen men endelig ikke animalsk. Samtidig skal man passe på fugtigheden.

Aktiviteten er morsom for børn, dels foregår det om natten i lommelygtens skær, dels er det både sjovt og krævende at lære den rette ormelysningsteknik, dels er det de færreste der reelt ved at orm ligger på plænen om natten og at de kan være så hurtige som de er.



Aktiviteter i biotopen

 Aktiviteter i biotopen.

 Den nemme løsning med rist.

 Bålaktiviteter.



 Ild og bål har altid haft en dragende effekt på mennesker, både unge og gamle. Helt tilbage til menneskets tidligste historie, var bålet samlingssted og midtpunktet for både tryghed og føde; her var lys og sikkerhed fra vilde dyr og mad - tilberedt på 'en af mange forskellige måder. Billedet ovenfor viser et simpelt bålfad der har den fordel at flammerne er fjernet fra jorden, hvilket særligt har sin fordel i tørre områder. Om man så vælger at tilberede sin mad på spid, viklet i blade (eller sølvpapir) og lagt på gløderne eller måske nedgravet i en grube og langtidsstegt er op til den enkelte.
Bålaktiviteten er en glimrende pædagogisk proces, hvor man kan arbejde med indtil flere ting. Selve tændingen kan naturligvis foregå med lighter og spritbriketter, men ønsker man yderligere udfordringer kan friktionstænding (med træ og fyrsvamp) eller ildstål forsøges. Sidstnævnte er som udgangspunkt den letteste løsning af få succes med. I mangel af ildstål og tørt ved, kan man eksperimentere med forstørrelsesglas eller  måske et brilleglas.


Bålet kan naturligvis bruges til andet end madlavning - med inspiration fra for eksempel Lone Schmidts bog "Bålbrændt ler - pottemageri efter indiansk inspiration" kan man kaste sig ud i små brændte vaser, figurer eller lerkugler. Det kræver en noget grundigere forberedelse af bålet for at opnå de varmegrader der kræves for at brænde ler, Bl.a skal det brændende bål beklædes udvendig med en isolerende kappe af sten/jord. Resultaterne kan dog være overraskende gode.

Hulebyggeri.

Et gammelt halvdødt piletræ er her ved at blive omdannet til en hule. At bygge huler og konstruere stiller krav til barnets fantasi og kunnen - alt fra granrafter stillet op ad et træ til deciderede hytter i træerne er mulige...

Materialerne der reelt behøves er en lommefuld søm, noget reb eller snor samt hvad man kan finde i skuret og naturen.

Der er nok at blive enig om hvis man er flere om at bygge hulen - alt lige fra placering til konstruktion er en proces, hvor man skal blive enige og gå på kompromis i gruppen. Børnene har i byggeriet et fælles tredje, et forpligtende fællesskab, hvor ansvarsområder skal fordeles og opgaver løses sammen... Nogle er måske særligt gode til at binde knuder og kan vise de andre hvordan man gør. Teamwork er med andre ord stimulerende for barnets evne til opøve praktiske og sociale kompetencer.





Vindinge å

Stille flyder åen gennem det falmende efterårslandskab...

Vindinge å, er Fyns næstlængste vandløb og har tilløb af en række mindre vandløb, bl.a. Ørbæk å, Kogsbølle bæk m.fl.  Åen udmunder i Holckenhavn fjord, der er et 163 ha stort fredet område med et uhyre artsrigt fugleliv. De øvre løb er i forbindelse med anlæggelse af motorveje og landbrugets øgede efterspørgsel på agerjord for længst reguleret og rettet ud - gudskelov slynger de nedre kilometer af åen sig stadig gennem landskabet som for 1000 år siden - områderne langs vandløbet henligger nemlig her som endeløse skove af tagrør, ufremkommelige og urentable at opdrive. Ud over den mangfoldige natur, er området af kulturhistorisk interesse. Flere kilder placerer nemlig Gammelborg, forgængeren for Nyborg slot og vikingetidens absolutte magtcentrum på et af moræneplateuerne, langs det nedre løb.

(Med mindre andet er angivet er alle billeder taget af bloggeren på lokationen)

Figur 1 - Kilde: Nyborg sportsfiskerforening.

"Min å"

Jeg er så heldig at bo direkte ned til Vindingeåens nedre stykke. Den del af åen jeg og min familie er så priviligeret selv at eje (præcist hvor den første røde markeringen ved kirken er indsat) har en meget varieret flora; der er et væld af buske, løvtræer og græsser. Faunaen er lige så mangfoldig - pattedyr, fugle, gnavere og insekter findes i utallige afskygninger... 

Fra rosildegård og til udløbet i Holckenhavn Fjord, ændres landskabet markant - det henligger i meget næringsrige enge og moser og konkurrencestærke arter som tagrør og og kærstar dominerer totalt. PH værdien i biotopen er så høj, at kvælstof og fosfor er meget lettilgængeligt for planterne og biomassen er enorm. Når områderne ikke græsses eller slås, overlever kun de allerbedst tilpassede arter. Til gengæld findes i rørskovene en imponerende artsrigdom, hvad angår dyr.

Venligst udlånt af Asger Sellerup

Gråænder, krikænder, grågæs, canadagæs og mange mange flere stand- og trækfugle gæster det store fredede fjordområde og finder ly i og omkring rørskovene. Det store antal fugle er en garant for en bæredygtig jagt i området og øverststående billede viser udbyttet fra et morgentræk ... det er venligst udlånt af min svoger. Vi jager derudover fasaner, bekkasiner og duer i rørskovene. Her findes også rigelige forekomster af råvildt, ræv, hare og til tider dåvildt. Næste billede viser fasanhøner og kokke på paraden efter en drivjagt. (Labradoren er ikke naturligt forekommende i biotopen ;-))

Jagt er en kulturhistorisk tradion der dyrkes stort set over hele landet og kan dateres helt tilbage til de tidligste kilder i historien. Dengang jagede man for at overleve, idag for sportens skyld og for at regulere og forvalte naturen bedst muligt. På billedet ses også hvordan børn er med på jagten når de får en vis alder. Det er en fantastisk måde at opholde sig i naturen sammen med børn og læringen er enorm. Hvordan ser dyr ud, hvor opholder de sig, hvad spiser de, hvordan føles de at røre ved og endeligt, hvordan smager de, er alle spørgsmål børn kan få besvaret når de er med på jagt.

Det er dog primært "mit" stykke å, denne blog skal beskæftige sig med. Her er artsdiversiteten meget højere hvad angår planter og stykket er langt mere tilgængeligt da her ingen rørskove er. 

Til gengæld lægger de gamle pile og asketræer sig med årene dovent ned over åen og får for det meste lov at blive liggende. Generer de ikke direkte gennemstrømningen fra vandløbet bliver de ikke fjernet. Med tiden går de i forrådnelse og danner grobund for tusinder af dyre og svampearter der kan finde skjul og føde i de gamle stød og stammer.

Langs åen vokser bl.a. nælde, brombær, ask, pil, åkande, skræpper og hvidtjørn. Meget får lov at vokse utæmmet og danner tætte krat til gavn for dyrelivet.

Brombærranke

Nælde

Her ses en ældgammel pil, der har været døende i mange år. Der er dog stadig lidt livskraft tilbage i den og den modstår endnu efterårsstormene. I dets ved ses huller og gange efter larver til træbukke, borebiller, splintvedbiller m.m.fl. De og en mængde orme og mikroorganismer  nedbryder træet og er med til at sørge for energiomsætningen i biotopen.

Billeder af nogle af de trælevende insekter

Alle 3 billeder er lånt fra nettet

Borebillen

Splintvedbillen

Træbukken

Man ser tydeligt insekternes gnav i det døde og døende ved.

En gammel pil

Insekterne spiller i det hele taget en stor rolle i denne biotop. Ud over at nedbryde og omsætte biomasse har de en anden vigtig rolle; nemlig at indgå i fødekæden! Her er insekterne ikke blot truet af luftens fugle og andre insekter, nej her er de også truet nedefra... Åen er tætbefolket af en myriade af fisk der så godt som alle er opportunister - når man er mange må man tage hvad der af føde og vi skal i den næste del af bloggen beskæftige os med hvilke fødekæder der er til stede ved den lille å.

Fiskeri

Her ses maveindholdet af en havørred fanget i åen. Som man kan se består det 3 pigget hundestejle, gammarus (eller tangloppe) og orm. Denne fisk er en ferskvandsfisk og maveindholdet afslører at den blot er på besøg i åen. Så store gammarus findes nemlig kun på kysten. Den er en såkaldt elevatorfisk der blot har været en tur oppe i åen for at søge føde. Egentligt er den en ikkekønsmoden fisk og dermed hjemmehørende i kystens salte vand. Bækørrederne derimod, forlader aldrig åens tryghed. De opholder sig typisk i åens dybe sving og kommer frem for at søge føde om natten, hvor de føler sig mere trygge. Åen rummer også regnbueørred. Den er dog en invasiv art og burde slet ikke være der. Utallige udslip fra både ferskvands og saltvandsdambrug har etableret en fast betsand af regnbueørreder i stort set alle danske vandløb - de er en fangstmæssig fornøjelse og smager glimrende men er dybest set en svøbe for naturen. De stresser de hjemlige bækørreder ved at lave uro i åerne, tager standpladser og frådser i gydebankernes for rogn, når bækørrederne har gydt færdig.

Fiskeri er en rekreativ fornøjelse som dyrkes i vid udstrækning i området. som et af de største vandløb på Fyn, er det et populært udflugtsmål for ørredfiskere. Der fanges da også hvert år havørreder op mod de 8 kilo.

Lystfiskerkoryfæer som Svend Saabye og Preben Torp "den tow'lig dyrlæg'" har fisket på stykkerne og dele af Svend Saabyes lystfiskerepos "En lystfiskers bekendelser" handler om netop Vindinge å's nedre stykker. Rusefiskeri og fiskeri med andre fangstredskaber har altid været dyrket langs åen og ud over den oplagte fangst nemlig ørreden, fanges mange ål - også i disse dage hvor ålen er decideret udrydningstruet. Flodkrebsene er også til stede, men oftest er det den invasive signalkrebs der går i tejnen.

Nedenfor ses et udpluk af de fisk, der er at finde i Vindinge å. Fra oven; Brasen, havørred, strømskalle, regnbueørred, ål, bækørred og aborre. Derudover findes bl.a. gedde og rimte. Nogle af disse arter er rovfisk, mens skalle og brasen er såkaldte fredsfisk. De jager ikke som udgangspunkt aktivt større fødeemner, men holder sig til smådyr og orme, navnligt på bunden. Brasenens mund er designet som en regulær støvsuger, hvormed den afsøger dyndet for små krebsdyr, insekter og andre fødeemner. Ørreder ål og aborre, derimod er deciderede rovdyr, der ikke kan opretholde deres energibalance på smådyr alene. De må supplere med større byttedyr såsom fisk.

 Fælles for begge typer fisk er dog, at de indtager betragtelige mængder insekter. Insekterne er den mest artsrige familie af dyr overhovedet på kloden, og også her i Danmark er udbuddet massivt. Langs åen ses i foråret og om sommeren store sværme af døgnfluer (herunder majfluer), vårfluer, slørvinger, myg og landlevende insekter (terrestrials) såsom græshopper, sommerfugle, biller m.m.m.fl. Om efteråret begrænser artsrigdommen sig betragteligt og det er svært at finde "modeller" derude i naturen. Her er dog et par repræsentanter: 2 typer vandnymfer, en grøn og en blå eller "båndet pragt vandnymfe. Derunder en vårflue (Trichoptera) sandsynligvis af arten Halesus

Det insekt jeg allerhelst ville præsentere var desværre ikke at finde derude, så jeg har lavet en skitse af dyret jeg synes er helt fantastisk, nemlig døgnfluen:

Den er ganske vist lidt gnidret, men jeg håber man kan fornemme konturene af fluen. De mægtige vinger rider på ryggen som et sejl og de 2 eller 3 haletråde vajer fra haleroden. Fluen på tegningen er en majflue eller "Ephemera Vulgata" og er vores største repræsentant for døgnfluerne. De bliver på til 25 - 30 mm i længden er og altså en ordentlig mundfuld for en sulten ørred. De består hovedsageligt at fedt og protein og er derfor værd at ofre energi på for ørreden. I perioder når klækningerne af disse fluer når deres højeste, bliver ørrederne selektive. Det vil sige at de forsager alt andet føde, for kun at frådse i én special slags insekter. Det kan være mageløst at iagttage hvordan hundredevis af store prægtige majfluer bliver suget ned at sultne fisk.

Insekter, orme og krebsdyr udgør grundlaget i åens fødekæde. Disse spises af fisk der så igen spises af lidt større fisk. I den øverste ende af fødekæden finder vi odderen, som vi ser spor af når der ligger sne. Den har et karakteristisk spor, idet den slæber halen efter sig og efterlader en "fure" mellem poterne. Fiskehejren gæster også ofte stykket og snupper sig en fisk. Gedden er ligeledes et toprovdyr og den har ingen naturlige fjender ud over andre gedder...

Insekterne danner også grundlag for det landbaserede liv. Der er et rigt fugleliv langs åen og både broget fluesnapper og hvid og rød vipstjert gør deres til at holde insektbestanden nede.

 Ind i  mellem ser man spurvehøgen komme blæsende lavt ind mellem træerne og snuppe en solsort eller mejse i farten

Desuden findes i biotopen halemejse som jeg her bringer et billede af nedefra. Fotoet kostede et hold i nakken da de sjældent sidder stille mere end 2 sekunder ad gangen. Billedet er dog med, fordi jeg synes det er sådan en charmerende fugl. Typisk er de slet ikke sky, nærmest lidt nysgerrige og tillidsfulde. 

Fasanerne kommer ofte forbi, gerne i større flokke bestående af 5 til 7 høner og en enkelt kok.

Områdets bestand af katte og ræve gør dog hvert år et betydeligt indhug i fasankyllingebestanden. Vi har personligt bevidnet denne sommer, hvordan 2 katte har taget samtlige 8 fasankyllinger fra en høne. Det er en succesrate på 100 procent og er ret tankevækkende... Økosystemer er skrøbelige og man skal passe på, hvad man lukker ud i naturen.

Større vildt som rådyr og ræv er daglige gæster i biotopen. Eller måske nærmere natlige. Råvildtet efterlad tydelig fod overalt hvor de bevæger sig og deres karakteristiske klovaftryk fremgår af følgende foto

Råvildtet har ingen naturlige fjender i den danske natur og bevæger sig ret tillidsfuldt rundt, også i nærliggende haver. Ræven ses sjældent, men den ramme duft af ræveurin afslører tilstedeværelsen. Der er en kunstgrav etableret i engen kort derfra - måske den er beboet?

Pædagogiske aktiviteter og overvejelser.

Som allerede tidligere nævnt, er det at have børn med på jagt i mine øjne en rigtig god måde at motivere børn til at lære noget om naturen. Børn har en naturlig nysgerrighed overfor livet og døden og i særdeleshed overfor dyr og fødevarer. Det kan give en god forståelse for "fra jord til bord" tanken. 

Vandløbssafari.

Min erfaring siger mig, at alt der har med vand at gøre, inspirerer børn. En tur rundt i vandløbet med fangstnet, sugekopper, syltetøjsglas er altid populært. Her kan fanges alt fra drabelige guldsmedelarver til "slimede" igler og fiskeyngel. Vandskorpioner og vandkalvelarver plejer gerne at tiltale drengene, mens de elegante vårfluelarver i deres huse tit inspirerer pigerne. Kort sagt er der underholdning og læring for enhver smag og i rigelige mængder.

Man kan tale fødekæder,økologi, ansvar overfor naturen og bæredygtighed m.m med børnene, bruge timer på at iagttage dyrene og måske endda tage dem med hjem en dags tid i et akvarium og slippe dem ud igen. Spørgsmålene er mange og kommer hen ad vejen. Det er ligeledes en god måde at få børn interesserede i at slå op i faglitteratur. Hvad er nu det for et dyr, og hvad lever den mon af? 

Byggeprojekter

Afhængig af alderstrin er byggeprojekter en alletiders aktivitet. i dette tilfælde kunne man forestille sig at man byggede en primitiv bro over åen, eller måske opdæmmede et område. Et fælles tredie og et fælles ansvar for processen er utroligt frugtbart for relationen og der er meget læring i ikke bare at deltage i selve den kreative proces, men også i at indgå i et teamsamarbejde og refleksionen omkring projektet. Her er opgaver for både de som bedst kan lide at regne på tingene og for dem, der foretrækker at bruge hænderne.

Kilder

Denstoredanske.dk

vakmag.com

wikipedia.com

Politikkkens naturbog

Gads fugleatlas

Liberkinds dyreliv